Er tiden kommet til at gå fra forældresamarbejde til forældrepartnerskab?

Er forældre andet end til besvær?

Svaret er JA – hvis vi husker at samarbejde med dem!

Hvis vi som pædagoger tør indgå et reelt forældrepartnerskab med forældrene, er jeg (Lene Bjerrehus Nielsen, klyngeleder) [1] overbevist om at vi kan nå meget længere i det pædagogiske arbejde. At gå fra forældresamarbejde til forældrepartnerskab skal sikre at børnene i vores daginstitutioner trives, har deltagelsesmuligheder, mulighed for læring og dermed muligheden for at udvikle sig.

Er det ikke det som personalet får løn for at lave?

Jo, selvfølgelig er det er det, og i mange år er det pædagogiske udviklingsarbejde for børnene sket med eller uden inddragelse af forældrene. Nu står vi så med aktuel viden, fra et stort forskningsprojekt [2], som viser os hvor stor betydning det hjemlige læringsmiljø rent faktisk har for børnenes evne til at klare sig godt i skolen efterfølgende. Sådan en viden skal vi som pædagoger selvfølgelig reagere på og bruge i vores praksis.

Jeg mener derfor, at tiden er kommet til at genbesøge vores tanker om forældresamarbejdet.

Jeg tror, at vi som pædagoger skal blive bedre til at tænke børns læring, trivsel og udvikling i institutionen som et fælles projekt, som kun kan lykkes rigtig godt, hvis vi får forældrene med. Det er os som professionelle med vores faglige baggrund og pædagogiske erfaring, som skal guide forældrene til at sikre at deres børn trives, og ikke mindst udvikler sig.

Ved forældrene ikke selv, hvad de skal gøre?

Jo, men jeg oplever at flere og flere af vores forældre er begyndt at spørge – ’hvordan får jeg ham med hjem?’ ’Hvad gør jeg i Føtex når han laver en scene’ o.s.v.

Jeg oplever også at mange forældre er meget usikre på deres rolle som forælder – de har fx svært ved at sætte rammer og er bange for at skælde ud.

Men vi som pædagoger kan også være for berøringsangste til at blande os i det som foregår i ”privaten”, hvis ikke vi lige bliver spurgt. Det er derfor en god idé at aftale med forældrene fra starten af samarbejdet, at vi gensidigt ”blander os”, for at sikre den største effekt for barnet, og blive enige om hvordan vi ”blander os”.

Skal vi virkelig indgå ”kontrakter” med forældrene?

Ja, det lyder måske formelt med en kontrakt, men jeg vil meget gerne arbejde på at indgå kontrakter med vores forældre allerede når de starter i vuggestuen. Det skal være tydeligt for forældrene hvad udviklingsmålet for barnet er, og hvilke læreplanstemaer der arbejdes med.

Når børnehaven forlades skal barnet kunne indgå i sociale relationer, kunne rumme mangfoldighed, være selvhjulpne, kunne håndtere en konflikt, have opbygget selvværd og selvtillid, og kunne klare modstand, samt at give plads til andre.

Derudover skal barnet selvfølgelig have udviklet sig tilstrækkeligt sprogligt og motorisk til at kunne starte i børnehaveklassen. Og det skal også gerne både være sjovt, trygt og udfordrende for barnet undervejs.

Det er udviklings- lærings- og trivselsmål som det er svært at nå uden forældrenes opbakning og samarbejde, og det forældrene gør sammen med barnet hjemme, har meget stor betydning for hvordan barnet udvikler sig.

Men det er svært for forældrene i en daginstitution at samarbejde, hvis de ikke ved hvad de skal samarbejde om, og hvordan de skal gøre det.

Det som er tydelige og velkendte mål fra pædagogernes perspektiv, opdager forældrene måske først, når de sidder til et indskrivningsmøde på skolen, hvor børnehaveklasselæren fortæller hvad deres barn skal kunne, inden det kommer i skole. Det er alt, alt for sent.

Kan man adskille det hjemlige læringsmiljø fra det professionelle?

Nej – selvfølgelig kan vi ikke det, og selvom de er fysisk adskilt skal vi tænke de to læringsmiljøer meget mere sammen for at skabe endnu bedre udvikling og læring for barnet.

Derfor mener jeg det er vores opgave som pædagoger at tydeliggøre de udviklingsmål vi arbejder med, og i dialog med forældrene at tydeliggøre hvad vores og deres rolle i partnerskabet så er.

Hvad kan de, hvad kan vi og hvordan gør vi det bedst sammen. Nogle forældre vil også have brug for guidning til hvad det konkret betyder for dem som forældre at gå fra forældresamarbejde til forældrepartnerskab med pædagogerne, have brug for sparring på hvad der skal og kan gøres hjemme, samt tips og ideer til hvordan de kan styrke barnets udvikling indenfor et bestemt område.

På samme måde har vi som pædagoger brug for at lytte til forældrene, så vi kan få information om hvordan vi bedst kan støtte og hjælpe lige netop deres barn med at udvikle sig og trives.

Ved allerede fra første møde med vuggestuen at fortælle om det hjemlige læringsmiljøs betydning for det udviklingsarbejde der kan ske i daginstitutionen, kan forældrene konkret og vedvarende støtte op, hvad enten der er fokus på selvhjulpenhed, sociale kompetencer eller sproglig udvikling.

At styrke og gå fra forældresamarbejde til forældrepartnerskab, er en vigtig nøgle til at sikre børnene de bedste betingelser for læring, trivsel og udvikling.

Er I klar til at gå fra forældresamarbejde til forældrepartnerskab?

[1] Af Lene Bjerrehus Nielsen, klyngeleder med 20 års ledererfaring i Københavns Kommune.

[2]  Brenda Taggart m.fl.