Handelsbetingelser

Betingelser for køb af varer på potentialehuset.dk. Når du køber hos potentialehuset.dk er sælger: Potentialehuset CVR-nr. 34 03 70 86, Keplersgade 11, 3 th., 2300 København S. Merkur Andelskasse reg: 8401 Konto: 84011267311 Alle kontrakter indgås på dansk og er undergivet dansk lovgivning. Alle priser på websitet er vist i danske kr. og inkl. moms. Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland. Der tages forbehold for: Force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer, pris og tastefejl.

Bestilling
Bestillingsafgivelse på potentialehuset.dk er uden forbindtlighed, og aftalen om køb af varer og ydelser er først indgået, når ordrebekræftelse er fremsendt. For at handle på potentialehuset.dk skal du være fyldt 18 år. Børn og unge under 18 år skal derfor have en myndig person til at foretage købet. Efter du har gennemført købsforløbet, sender systemet dig en kvittering på den email, du har opgivet. Når vi har behandlet din ordre, modtager du en endelig ordrebekræftelse. Bemærk der kan gå op til 6 hverdage inden du modtager bekræftelsen. Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

Sådan bestiller du:
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan altid rette i indholdet af indkøbskurven, så længe handelen ikke er gennemført, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Fragtomkostninger er allerede synlige i indkøbskurven, så du hele tiden kan se den reelle pris for din ordre. Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr. samt (for offentlige institutioner) EAN nr og vælger betalingsform. Læs og bekræft handelsvilkår ved at afkrydse i feltet ”jeg bekræfter handelsvilkår” Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Fortsæt bestilling”. Herefter skal du indtaste relevante kortoplysninger og klikke ”Betal”.

Betaling
Betalingen af varer købt på potentialehuset.dk kan for private og virksomheder kun ske ved online brug af Dankort, VISA/Dankort og Mastercard. Vi opkræver ikke gebyr ved brug af betalingskort. Offentlige institutioner modtager EAN-faktura, husk at påføre EAN nr i betalingsprocessen.

Levering
Den normale leveringstid på bestilte varer (af fysisk art) er 2-4 hverdage. Vi afsender oftest dagen efter, du bestiller, men hvis vi har mange opgaver ude hos kunder og er meget på vejene, kan der gå op til 3 dage. Har du brug for at få dine varer særligt hurtigt, så skriv til os.

I forbindelse med højtider og ferier, må der forventes lidt længere leveringstider. Levering sker med GLS, DHL eller Postnord.

Potentialehuset kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos fragtføreren, vejrforhold, mangelfuld levering fra tredjemand og andre udefrakommende påvirkninger.

Fortrydelsesret – produkter
Når du handler på nettet hos potentialehuset.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Fortrydelsesretten gælder fra den dato varen modtages. Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes beskaffenhed. Fortrydelsesretten gælder ikke når:
– Varer er fremstillet efter forbrugerens specifikationer, eller har fået et tydeligt personligt præg
– Varen er brugt, beskadiget eller på anden måde værdiforringet.
– Varer ved leveringen er blevet blandet uløseligt sammen med andre varer

Ved fortrydelse af køb kan du enten nægte at modtage varen eller returnere den til nedenstående adresse.
Ønsker du at fortryde skal du sende en mail til info@potentialehuset.dk senest 14 dage efter modtagelsen.

Returnering
Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til: Potentialehuset, Keplersgade 11, 3 th., 2300 København S. Det er vigtigt, vi modtager varen i samme stand og mængde og forsvarlig emballeret. Du har selv ansvaret for varens stand, indtil den er leveret hos os. Er varen på nogen måde værdiforringet fratrækkes et beløb svarende til forringelsen. Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder. Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.

Tilbagebetaling
Når vi har modtaget varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Beløbet bliver altid overført til samme betalingskort, som du betalte købet med eller en kreditnota bliver udstedt til EANnummeret (for offentlige institutioner)

Reklamation
Potentialehuset.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Har du en reklamation bedes du kontakte os via mail til info@potentialehuset.dk. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Hvis vi skal have varen til besigtigelse eller reparation sendes den til: Potentialehuset, Keplersgade 11, 3 th., 2300 København S.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine fragtomkostninger til at sende varen retur til mig. Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.