Ideudvikling 

- din ultimative guide med 9 trin til brugbare løsninger på dagligdags udfordringer

Hvor mange af de idéer I fik på sidste møde med ideudvikling på agendaen, har I med succes ført ud i livet?

Og hvor mange af ideerne blev liggende i stakken af gule post-it som ligger…. (øhh, hvor var det nu lige de blev af)?

Et godt bud kunne være: ganske få eller ingen af dem!

Sådan lander ideudvikling desværre ofte. Med lidt hjælp og opvarmning tryller vi sjove og gode idéer frem på stribe.

MEN når udviklingsseancen er slut, vender alle medarbejdere tilbage til de kendte rutiner i hverdagen.

Du kan få din ideudvikling til at forandre din praksis ved at ændre på ganske få ting

Du skal bare gøre det en lille smule anderledes end sidst, for at få succes med at finde konkrete løsninger på daglige udfordringer, der bare MÅ ud at gøre en forskel.

Her får du den ultimative guide til at få succes med din ideudvikling, så den skaber værdi og energi i din hverdag.

Hent artiklen som PDF, og læs den når du har tid.

KLIK og hent den nu.

Vellykket ideudvikling – en guiden med 9 trin

og kan afvikles på 3 timer, hvis I skarpe og fokuserede.

  1. Opvarmning og afsøgning – hvad skal I fokusere på?
  2. Beskriv jeres praksis udfordringer, så ideerne udspringer af et reelt behov
  3. Omvendt brainstorm, når energien trænger til et løft
  4. Formulér jeres ideudviklingsspørgsmål, så I holder fokus
  5. Opvarmning af hjernen til ideudvikling - kan give flere og bedre idéer
  6. Få gode idéer – uden at vurdere idéerne og realitesteste
  7. Prioritér idéerne – hvilke har størst effekt og kræver få ressourcer
  8. Kvalificér de 2- 3 bedste ideer med et kritisk blik - tag en idestafet
  9. Lav en handlingsplan, der holder, så I får ført de brugbare ideer ud i dagligdagen

 

Lad os få uddybet punkterne lidt - her er din ultimative guide til ideudvikling:

Dette styrker ideudvikling:

  • Lær at sige ja til hinanden
  • Sæt daglig praksis under lup
  • Find det gode spørgsmål til ideudvikling
  • Lær 3 forskellige metoder til brainstorm

 

Sådan skaber jeres idéer værdi:

  • Prioriter jeres ideer ud fra effekt og ressourcer
  • Find ud af hvem der især får gavn af ideen
  • Realiser ideen med konkrete handleplaner i små skridt

1. Opvarmning og afsøgning – hvad skal I fokusere på?

Find et andet lokale end jeres normale mødelokale. Start med korte møder, hvor I skiftes til at svare på spørgsmålet: ”Hvor er det du tit møder tilbagevendende udfordringer i dit daglige arbejde?”.

Skiftes til betyder, at I går sammen to og to med forskellige roller. Den ene af jer har til opgave at lytte og spørge ind, mens den andens selvsagt er at fortælle. Når der er gået 3 min. bytter I rolle.

Når I begge har været på, så gå sammen med en ny kollega og udfør samme opgave. Lav nu en fælles opsamling af det I bøvler med og skriv udfordringerne op – og ligger nogle af dem tæt på hinanden, så lav dem til én og samme udfordring, når det giver mening.

Udover at samle udfordringer til jeres videre ideudvikling, er dette også en måde at tydeliggøre to helt centrale positioner i enhver ideudvikling:

Udover at samle udfordringer til jeres videre ideudvikling, er dette også en måde at tydeliggøre to helt centrale positioner i enhver ideudvikling:

Én der lytter og oprigtigt nysgerrigt spørger ind til en ide og én som får god opmærksomhed til at fortælle og forklarer, sig.

Guiden er skrevet af

Arne Stentoft

2. Beskriv jeres praksis udfordringer, så ideerne udspringer af et reelt behov

Det er det absolut vanskeligste punkt. Det er svært at se fordomsfrit på egen hverdag, og det er svært at nøjes med at beskrive nøgternt uden at forklare og vurdere.

Samtidigt er det måske det vigtigste punkt!

Jo bedre I får afklaret og præciseret, hvor jeres "knaster" ligger - des højere værdi henter I via jeres ideudvikling.

Så brug tid på at beskrive det område af jeres praksis, hvor jeres udfordringer hører hjemme og som I synes trænger til et eftersyn. Opgaven er at gå i detaljer med det I ved, ser, hører og mærker inden for området.

Et eksempel:

Et fritidshjem oplever meget larm til gene for børn og voksne.

Beskriv hvem, der leger med hvad hvornår. Hvornår kommer børnene? Hvem kommer hvornår? Hvad har pædagogerne forberedt? Hvad sker der, når det regner? Er der mere larm på nogen dage frem for andre? Hvordan ser der ud i fritidshjemmet? Hvilke rum findes der? Hvad med udenfor? Og så videre.

Vent med at drøfte og forklare, men fokuser på at se hvad I egentlig gør, hvad der egentlig sker, og hvor udfordringerne virkelig er. Vælg de tre vigtigste observationer at arbejde videre med.

Et eksempel på en observation kunne være: ”Når det regner, er multirummet fyldt helt op, og det giver trætte og larmende børn”.

3. Omvendt brainstorm, når energien trænger til et løft

Hvis de udfordringer I bøvler med, er præget af lidt tung energi og kan virke uoverskuelige eller umulige;

Så kan I med fordel lave en omvendt brainstorm.

Det betyder at I som første skridt i processen, skal gøre udfordringerne større og værre. Det vil sige i fællesskab at brainstorme på, hvad der skal til for at forstørre udfordringerne.

Den vigtigste rettesnor her er, at intet er umuligt eller helligt! Tænk ud af boksen og foreslå gerne det, som I normalt kun tillader jer selv og hinanden at tænke.

Hvis vi tager eksemplet ovenfor under punkt 2 med de larmende børn i multirummet:

I en omvendt brainstorm er opgaven at brainstorme på spørgsmålet, "Hvordan får I fyldt multirummet endnu mere op med trætte og larmende børn?”.

Det kan skabe rigtig god energi og en masse gode grin. Senere i processen give anledning til helt nye måder at se problemet på, som I ellers ikke ville have set.

Har I valgt omvendt brainstorm som en del af jeres ideudvikling, så gå direkte til punkt 5 og herefter 6a

4. Formulér jeres ideudviklingsspørgsmål, så I holder fokus

Når I har formuleret de tre vigtigste observationer, er opgaven at formulere et ideudviklingsspørgsmål. Det er et spørgsmål, som både rummer problemet og den drøm I går efter.

Des mere præcist og afgrænset I ideudviklingsspørgsmålet er, des nemmere er det at få idéer og des bedre bliver idéerne.

Eksempelvis har I fundet frem til problemet:

”Når det regner, er multirummet fyldt helt op, og det giver trætte og larmende børn” 

og jeres drøm er måske noget lignende:

“At skabe et aktivt rum som giver glade børn, selvom det regner”

I dette tilfælde kunne ideudviklingsspørgsmålet lyde:

“Hvordan skaber vi rum til at børnene kan være aktive og udfolde sig på en måde så alle kan være der, når det regner?”.

Det er vigtigt at spørgsmålet begynder med “Hvordan…”, da det skal pege på en løsning. Det er også vigtigt at spørgsmålet er uden ordet “ikke”, da negationer er svære at arbejde med. Tænk frem i mod det I ønsker at opnå, fremfor væk fra det I gerne vil undgå.

5. Opvarmning af hjernen - kan give flere og bedre idéer

Opvarmningen skal flytte jer fra den kritiske og hyperrealistiske tænkning, som leder efter fejl og forhindringer.

Vi vil slippe fantasien og hittepåsomheden løs.

Det kan man gøre med en ’Ja – og-øvelse’: To og to kommer med forslag til hinanden. Den anden må kun sige ’Ja, og’ – og bygge videre på forslaget.

Eksempel: A siger: "Vi skal holde en Hawaii-fest for alle beboere på plejecenteret". B siger: "Ja, og vi får børnehaven lidt længere ned af vejen til at lave de der kranse til os". Så øv jer I at sige JA til hinandens forslag – lige meget hvor vilde de er, og reagér på de ord, der kommer.

Det er givtigt at starte processen ideudvikling med at grine, associere, og gøre noget der er anderledes end I plejer.

6. Få gode idéer uden at vurdere og realitetsteste

Nu er vi kommet til den sjoveste del: Ideudvikling eller brainstorming. Her er kvantitet vigtigt: 20 idéer er dobbelt så godt som 10 idéer. Vi jagter kvantitet fordi den bedste idé ofte er bygget oven på andre idéer. Så jo flere idéer, der kommer på bordet, jo større er chancen for at finde den geniale idé.

Når I går i gang med at ideudvikle, så hold skarpt fokus på kun at finde på. Vent med at vurdere og kritisere idéerne.

Få alle idéer frem, også de umulige, de tossede og de vilde.

Det er meget lettere at gøre en vild idé tam, end at gøre en tam idé vild.

Er der et par korslagte arme, der signalere sætninger som

’det får vi aldrig lov til’ eller ’det er der ikke penge til’, så send dem uden for døren.

Det samme gælder problemknuserne, der helst går i detaljen med det samme og siger ’det kan vi gøre på lørdag’. De skal tøjles, for de dræber den gode ideudvikling.

6a Hvis I har arbejdet med omvendt brainstorm,

Så er opgaven at tage udgangspunkt i de mange idéer, som vil gøre situationen endnu værre og vende dem på hovedet. Ved en gennemgang af de forværrende idéer, kan der af og til ligge nogle geniale idéer, som rent faktisk kan løse problemet.

7. Prioritér idéerne – hvilke har størst effekt og kræver få ressourcer?

Ideerne kan fx vurderes ud fra hvor effektivt de vil løse jeres udfordring, eller ud fra hvor ressourcekrævende de vil være.

Der kan være lavt hængende frugter altså ideer, som er lige til at føre ud i livet.

I kan teste hvem der vil få glæde af jeres gode ideer. Drøft om det er medarbejdere, brugere eller ledere som får mest gavn af idéen.

Der kan også være idéer som ikke er tilstrækkeligt konkrete, men som er udtryk for en værdi eller en målsætning. Vælg her om I vil droppe dem, eller konkretisere dem. En idé definerer vi som en ny konkret handling, hvor vi med nyt mener vi noget som er nyt i jeres sammenhæng. Er en idé ikke tilstrækkeligt konkret skal der yderligere ideudvikling til, for at føre den ud i livet.

8. Kvalificér de 2 - 3 bedste ideer med et kritisk blik - tag en idestafet

Udsæt nu de bedste idéer for jeres kritiske blik med henblik på at kvalificere dem yderligere. Brug tilgange, som ”Idéen har den svaghed at…”, ”Det er umuligt fordi…”, ”Det kan gå galt hvis...”.

I kan måske også kvalificere ideen yderligere ved at kaste et yderligere positivt blik på ideen ved at bruge tilgange som:

”Det ville være super hvis man også…, ”Idéen ville blive endnu, hvis man…”, "Ja, og så kunne man…"

Denne proces kan I med fordel gøre, som en stille og individuel skriftlig opgave, da det kan give flere perspektiver på idéen. Hvis I kører processen i plenum, bliver gruppen ofte hurtigere enige om færre perspektiver.

Erfaringen er, at det er nemmest hvis I tager hhv. den kritiske og den positive tilgang én ad gangen. Det er krævende at skifte mellem de to tilgange.

9. Lav en handlingsplan, der holder, så I får ført de brugbare ideer ud i dagligdagen

Det sidste og afgørende skridt er at få sat de bedste og vigtigste i en handleplan. Følg de udvalgte ideer helt til dørs med en handleplan hvor I forpligter jer på

Hvem der skal gøre Hvad

Hvornår det skal ske.

Det kan være en god idé at splitte nogle ideer op i fx 4 mindre tiltag eller skridt. Det bliver mere overskueligt og I får nemmere ved at føre ideen helt til dørs.

Undlad her at gå i drøftelsesmode, men vær enige om at beslutte.

Det kan være en god idé at genbesøge baggrunden for idéen. Hvad er det for en udfordring som den gode idé skal løse, så I er helt sikre på at idéen rent faktisk løser udfordringen.

Hvordan kommer vi igang med ideudviklingen?

Gå igang fra en ende af - eller kontakte Potentialehuset for at få hjælp til at afvikle et forløb med ideudvikling.

Ønsker I flere ideer til ideudvikling, så læs her.

Kunder udtaler om Potentialehusets ideudvikling:

Projektlederne, Jo Gadegaard, KTO og Sanne Brønserud,  KL:
"Potentialehuset har kørt KL og KTO’s ideudviklingskaravane rundt i 50 arbejdspladser i hele landet. Her har de på inspirerende vis ført ledere og medarbejdere gennem en ideudviklingsproces, der har ført til nye løsninger og måder at håndtere dagligdagens udfordringer på. Konsulenterne fra Potentialehuset er dygtige, ansvarsfulde og fleksible. Vi har været meget glade for samarbejdet med dem."

Driftschef, Karin Bredgaard, Københavns Madservice a la cartem Københavns Kommune:
"De fleste af Københavns Madservices 4.000 ældre er desværre for svage til at fortælle os om deres daglige madoplevelse, så Potentialehuset fik til opgave at gøre os klogere på vores brugere. Det lykkedes for dem. Alle medarbejdere fik vores egen mad med hjem til hele familien, så de kunne se, smage og vurdere vores produkt. De hev Erling på 85 år ind i konferencerummet, hvor han fortalte om sin madoplevelse. Endelig havde Potentialehuset redigeret en film med Majbritt, der viste, hvor bøvlet det er, at åbne nogle af vores produkter. På baggrund af det skabte vi en række konkrete idéer, prioriterede blandt dem og besluttede centrale indsatser. Potentialehuset får gode idéer, de fører dem sikkert ud i livet og sikrer, at vi kommer videre i vores arbejde på at lære vores brugere bedre at kende.”