Vellykket Ideudvikling
Har hamsterhjulet overtaget dagligdagen? Få en grydeklar opskrift på vellykket ideudvikling
Helt ærligt: Hvor mange idéer fik du på sidste udviklingsseminar? Hvor mange af dem er blevet til mere end blot ord på en gul post-it? Vores bud: Sikkert ingen af dem.
Selvom intentionen er vellykket ideudvikling, så ender det ofte sådan. Vi tryller idéer frem på stribe, men når udviklingsdagen er slut, vender alle medarbejdere tilbage til de kendte rutiner i hverdagen.
Hvorfor ender det sådan? Det har Potentialehuset et svar på.
Vellykket ideudvikling – opskriften er på fire punkter og kan afvikles på en time, hvis I skarpe. Men hvis I ønsker en grundig og kvalificeret proces, så sæt god tid af.
- Varm hjernen op til at være kreativ og få fokus væk fra den konkrete hverdag. (15 minutter)
- Beskriv jeres hverdag minutiøst. Hvem gør hvad – hvornår? (10-60 minutter)
- Få gode idéer – uden at vurdere idéerne. (15 minutter)
- Prioritér idéerne og lav en handlingsplan, der holder. (20 minutter)
Lad os få uddybet punkterne lidt:
1. Opvarmning
Find et andet lokale end jeres normale mødelokale. Opvarmningen skal flytte jer fra den kritiske og hyperrealistiske tænkning, som leder efter fejl og forhindringer. Vi vil slippe fantasien og hittepåsomheden løs.
Det kan man gøre med en ’Ja – og-øvelse’: To og to kommer med forslag til hinanden. Den anden må kun sige ’Ja, og’ – og bygge videre på forslaget.
Eksempel: A siger: ’Vi skal holde en Hawaii-fest for alle beboere på plejecenteret’. B siger: ’Ja, og vi får børnehaven lidt længere ned af vejen til at lave de der kranse til os’. Så øv jer I at sige JA til hinandens forslag – lige meget hvor vilde de er, og reagér på de ord, der kommer.
Start en ideudviklingsproces med at grine, associere, og gøre noget der er anderledes end I plejer.
2. Beskriv jeres praksis udfordringer
Det er det absolut vanskeligste punkt. Det er svært, at se fordomsfrit på egen hverdag, og det er svært at nøjes med at beskrive nøgternt uden at forklare og vurdere.
Så brug tid på at beskrive et område af jeres praksis, som I synes trænger til et eftersyn, og gå i detaljer med det I ved, ser, hører og mærker inden for området.
Et eksempel: Et fritidshjem oplever meget larm. Beskriv hvem, der leger med hvad hvornår. Hvornår kommer børnene? Hvem kommer hvornår? Hvad har pædagogerne forberedt? Hvad sker der, når det regner? Er der mere larm på nogle dage frem for andre? Hvordan ser der ud i fritidshjemmet? Hvilke rum findes der? Hvad med udenfor? Og så videre.
Vent med at drøfte og forklare, men fokuser på at se hvad I egentlig gør, hvad der egentlig sker, og hvor udfordringerne virkelig er. Vælg de tre vigtigste observationer at arbejde videre med.
Eksempelvis: ”Når det regner, er multirummet fyldt helt op, og det giver trætte og larmende børn’.
3. Få gode idéer uden at vurdere og realitetsteste
Nu er vi kommet til den sjoveste del: Idéudviklingen eller brainstormingen. Her er kvantitet vigtigt: 20 idéer er dobbelt så godt som 10 idéer. Vi jagter kvantitet fordi den bedste idé ofte er bygget oven på andre idéer. Så jo flere idéer, der kommer på bordet, jo større er chancen for at finde den geniale idé.
Når I går i gang med at ideudvikle, så hold skarpt fokus på kun at finde på, og vent med at vurdere og kritisere idéerne. Få alle idéer frem, også de umulige, de tossede og de vilde, for det er meget lettere at gøre en vild idé tam, end at gøre en tam idé vild.
Er der et par korslagte arme, der siger sætninger som ’det får vi aldrig lov til’ eller ’det er der ikke penge til’, så send dem uden for døren. Det samme gælder problemknuserne, der helst går i detaljen med det samme og siger ’det kan vi gøre på lørdag’. De skal tøjles, for de dræber den gode idéudvikling.
4. Prioriter dine ideer og få handleplanen med
Det sidste og afgørende skridt er at vurdere og prioritere idéerne og få sat de bedste og vigtigste i en handleplan. Ideerne kan fx vurderes ud fra hvor effektivt de vil løse jeres udfordring, eller ud fra hvor ressourcekrævende de vil være.
I kan teste hvem der vil få glæde af jeres gode ideer ved at tjekke om det er medarbejdere, brugere eller ledere som får mest gavn af idéen.
Følg de udvalgte ideer helt til dørs med en handleplan hvor I forpligter jer på Hvem der skal gøre Hvad og ikke mindst Hvornår det skal ske.
Nu er det bare med at gå i gang – eller kontakte Potentialehuset for at få hjælp til at afvikle en idéworkshop.