Stuekontrakt eller teamkontrakt: få samarbejdet på plads og fokuser på pædagogikken og effekten for barnet

I de snart 20 år jeg har arbejdet som pædagogisk leder og klyngeleder i daginstitutioner, har jeg været igennem mange pædagogiske trends, metoder, og systemer, og har oplevet store forandringer inden for daginstitutionsverdenen.

MEN en ting er uforandret, og det er opgaven med at få samarbejdet for medarbejderne til at fungere optimalt. Hvis samarbejdet fungerer, er der optimale muligheder for at løse kerneopgaven – fagligheden får plads og som leder kan jeg se effekten for barnet.

Når medarbejderne samarbejder og optræder som anerkendende følgere overfor hinanden, overfor mig som leder, og overfor organisationens mål, følger gode resultater for barnet og trivsel for personalet næsten altid med.

Anerkendende følgeskab 1) handler om at fokusere på det organisatoriske medlemskab, og er et rigtig godt udgangspunkt for et velfungerende samarbejde. Evnen til at kommunikere anerkendende indbyrdes, og til at fokusere på ens eget bidrag i hverdagens praksis, er afgørende for hvordan man lykkes med at løse kerneopgaven og skabe høj kvalitet i daginstitutionens tilbud.

Hvad kan jeg gøre som leder, for at hjælpe mit personale til at være professionelle og anerkendende i samarbejdet i en travl hverdag?

Det redskab, jeg som leder har haft stor gavn af, er stuekontrakt eller teamkontrakt. Afdelingskontrakter eller samarbejdskontrakter – kært barn har mange navne.

En stuekontrakt eller teamkontrakt er en skriftlig aftale hvor personalet på stuen sammen aftaler hvordan de skal samarbejde.

Helt konkret betyder det, at der laves en skriftlig aftale som indeholder retningslinjer for hvordan man på deres stue laver aftaler, planlægger aktiviteter, giver hinanden feedback og hvordan man tackler uenigheder.

Stuekontrakten laves f.eks. på et stuemøde hvor alle er tilstede. Den er skriftlig og når den er lavet og man er enige om indholdet, underskrives den, og aftalerne gælder til en evt. ny aftale laves og stuekontrakten revideres.

En stuekontrakt eller teamkontrakt er med til at rammesætte og forventningsafstemme. Stuekontrakten skal sikre at vi arbejder med anerkendende følgeskab. F.eks. ved at der er en aftale om, at en enkelt medarbejder på stuen godt kan planlægge kommende aktiviteter uden at de andre er tilstede eller efterfølgende skal godkende planen.

Anerkendende følgeskab betyder i deres samarbejde, at de følger den andens plan også selvom den enkelte medarbejder, måske mere havde lyst til andre aktiviteter. Aktiviteterne skal være planlagt med udgangspunkt i børnenes behov og ikke de ansattes lyst til aktiviteter.

Jeg skal hilse og sige at det frigiver tid til kerneopgaven at der ikke skal bruges tid på ”fnidder fnadder” så hvis I ikke har stuekontrakter så kan det kun anbefales.

Hvornår er det særligt gavnligt og hvad er første skridt?

Det er min erfaring at det er en rigtig god ide med stue, afdelings eller fælles kommunikationskontrakter i alle institutioner. Det er et godt værktøj f.eks. i forbindelse med omstrukturering, sammenlægning af institutioner, når en stue får en ny medarbejder eller som hjælp til den stue hvor der er knas i samarbejdet.

Som leder er det vigtigt løbende at følge op og f.eks. på et stuemøde spørge ind til deres stuekontrakt – ”hvordan var det i aftalte at planlægge aktiviteter? Er det sådan I stadigvæk planlægger”?

Skal jeg have hjælp til arbejdet med stuekontrakter?

Da jeg første gang skulle lave stuekontrakter, havde jeg ingen erfaring med det og jeg valgte derfor at have en ekstern facilitator på. Hun havde erfaringen med processen og styrede os igennem så mit personale og jeg kunne koncentrere os om indholdet – det vil jeg anbefale. Få hjælp til lave en stuekontrakt eller teamkontrakt.

Jeg har efterfølgende lavet mange samarbejdskontrakter, stuekontrakter eller teamkontrakter, og kan i dag fint selv facilitere processen med de værktøjer jeg fik fra den eksterne facilitator, mine egne erfaringer samt sparring på konkrete spørgsmål hvis jeg har brug for det.

Hvad kan en stuekontrakt indeholde?

Det er vigtigt at de skriftlige kontrakter fx stuekontrakten, tager udgangspunkt i de værdier, der er i institutionen, og retter sig mod kerneopgaven og det fælles mål. Med andre ord skal stuekontrakten fokusere på samarbejdet om at skabe effekt for barnet. Stuekontrakten skal ses som en aftale om, hvordan man så konkret gør.

En kontrakt kan f.eks. indeholde følgende punkter:

• Hvordan planlægger vi aktiviteter? (skal alle være med til at planlægge eller giver vi hinanden følgeskab på det en enkelt har planlagt?)
• Hvordan taler vi sammen? (må vi være nysgerrige eller undre os højt?)
• Hvilke aftaler har vi? (fx at vi prioriterer vores stuemøder, at vores planlagte aktiviteter skal være realistiske, at de skal tage udgangspunkt i børnenes udviklings trin og behov)

 

Effekten for barnet af at have stuekontrakter eller teamkontrakter

Det at have en stuekontrakt betyder, at I løfter samarbejdet til et professionelt niveau og holder fast i, at I er en del af et arbejdsfællesskab og at det er kerneopgaven som I er fælles om.

Det betyder i hverdagen at man som medarbejder ikke skal bruge energi på ”hvem gør hvad” eller bruge tid på om man har sagt noget ”forkert” – fordi man VED at der er faste aftaler og ved at kollegaen vil komme til en, hvis man har sagt noget som han/hun syntes var ”forkert”, eller ikke forstår.

Konkret betyder det at der bliver skabt plads til kerneopgaven og det bliver muligt, at lade fagligheden fylde – det giver god energi!

Af Lene Bjerrehus Nielsen, klyngeleder med 20 års ledererfaring i Københavns Kommune

1) Se Maja Loua Haslebo: ”Anerkendende Følgeskab”